Beretta Model 34, kal. 380 ACP - Brugt

Beretta Model 34, kal. 380 ACP - Brugt

29.995,00 DKK

Vejl. udsalgspris 29.995,00 DKK

Lagerstatus: På lager
stk.

Beretta Model 1934 er en italiensk kompakt, halvautomatisk pistol, som blev udstedt som tjenestepistol til den Kongelige Italienske Hær fra 1934.

Som standard sidevåben i den italienske hær blev den udleveret til officerer, befalingsmænd og maskingeværsbesætninger.

Den er kamret til 9mm Corto, mere almindeligt kendt som .380 ACP.

Beretta Model 34 var ligeledes en populær pistol bland tyske kriminalfolk, piloter og officerer.

 

Denne Beretta Model 34, skulle angiveligt  have tilhørt Gestapo chefen Fritz Bolle i Aalborg.

 

Facts omkring Fritz Bolle
Fritz Bolle kom til Aalborg i oktober 1944. Med sig havde han cirka 100 mand. Han bedrev hæmningsløs tortur og sadistisk behandling af fangerne. Ja i nogle tilfælde var det nødvendigt at skyde folk for at skjule mishandlingen. Han er blevet sat i forbindelse med 15 terrorhandlinger, heraf 10 bombninger. Han var med i planlægningen af mindst 4 drab.
 

Historien om denne pistol
Denne historie skulle være sand, men kan ikke bevises, da ingen af de involverede er længere....

Fritz Bolle var glad for kvinder, druk og fest, og det vidste modstandsbevægelsen. Og de vidste, at han skulle på konditori med en ung kvinde, fordi hendes bror var i modstandsbevægelsen. Han arbejdede som blikkenslagerlærling, men var aktiv i modstandsbevægelsen, og han havde brug for en pistol.

Tyskerne lod ofte deres våben ligge sammen med frakken i garderoben på en bestemt konditeri, “Christine”, som lå overfor det tyske hovedkvarter i Aalborg, og ikke langt fra Gestapo's hovedkvarter "Højskolehotellet". Det var et fint sted dengang, hvor man tog en pige med hen for at imponere hende – og det gjorde tyskerne ofte.

 

Broderen stjal pistolen fra garderoben, men Gestapo-chefen fandt ud af det og sammenhængen, og broderen måtte i hast forlade Aalborg og flygtede til Odense, hvor han fortsatte med at arbejde som blikkenslager og fortsatte sit modstandsarbejde i en lokal modstandsgruppe.

 

Vi har ikke kunnet finde ud af, hvad der skete med hans søster, men han levede resten af sit liv i Odense indtil sin død for omkring 2005 år. Hans børn kendte hans fortid som modstandsmand under krigen, og da de tømte deres fars hjem, fandt de Beretta'en gemt.

 

De kontaktede en lokal bøssemager og bad ham tage imod pistolen. Da han hørte historien, vidste han pistolen burde komme “hjem” til Aalborg, hvor den blev stjålet og havde sin historie.